| Oversigt | Næste dag |
Sommeren har sit sidste tag i Danmark. Dagene er blevet markant kortere og natten bød på masser af regn. Det er hyggeligt at vågne i shelteret og høre på regnen Pludselig var klokken 5:30 og vi fik lidt travlt. Lasse hentede os kl. 6 og efter lidt proviantering var det afgang. Aviserne havde travlt med at fortælle, hvor elendig DSB er til at overholde tidsplanen. Heldigvis ikke i dag og snart var der fuld fart på hen over Fyn. Vi havde næsten vognen for os selv men på turens eneste stop ændrede det sig. Det halve af byen skulle åbenbart til København. De fleste på vej til arbejde. De ønskede sig nok lidt fred men det spolerede en flok kaglende damer bag os.
DSB afleverede os i Kastrup næsten til tiden. Med 2 timer til afgang, måtte vi hellere arbejde os mod gaten. Med bagagedrop, sikkerhedstjek og kanten os gennem de toldfrie områder, nåede vi frem til gaten en god time før bosrding. Der er ikke noget så skønt, som en stille og rolig tur i lufthavnen - uden stress og jag.
Flyet afgik til tiden, så nu kunne vi snart overlade roret til Claus Hebor i Dublin.
Øludvalget på flyet bestod af Carlsberg pilsner og Mikkeller IPA. Det kunne jeg godt undvære og bestilte i stedet en svensk whiskey og en kop kaffe. Whiskeyen var lidt rå men godkendt.
I Dublin Lufthavn beherskede de disciplinen, at lade os gå meget langt, før vi nåede ind til terminalen. Så skulle man jo tro, at de havde god tid til at få bagagen kørt ind - men nej, den var måske også sendt på en større køretur.
Uheldigvis kom vi til at stå og vente tæt på en familie med to små børn, der havde en meget dårlig vane med at ville teste lydniveauet i det store lokale med dårlig akustik. Høje skrig gik gennem marv og ben. Forældrene så ikke ud til at gøre noget, for at tysse på dem. Så det var tæt på, at jeg havde lyst til at fortælle forældrene et og andet. Jeg nøjedes med at skule derhen et par gange, men det fattede de nok heller ikke.
Der dukkede nogle få kufferter op på bånden og så gik det i stå igen. Det var lige som i gamle dage i Spanien. Nu kunne de sige, at de havde overholdt tiden. De første kufferter var leveret.
Nå men alt godt kommer til den, der venter. Endelig dukkede vores kufferter op og vi kunne gå ud i arrival hall.
Claus Hebor og de gæster, der var nået frem, var ikke sådan lige at se. De dukkede dog frem fra en lbar. Med en del forsinkelse blev holdet samlet. Jeg vil tro, at vi ventede en times tid i arrival hall, før Claus kunne tælle til 27.
Så stormede Claus ud af hallen med sine sædvanlige raske skridt og ledte os over mod bussen, der skulle være vores primære transportmiddel den kommende uge.
Vi blev hurtigt indlogeret i bussen med meget lidt plads mellem de smalle sæder. Snart var vi undervejs mod Galway. En bustur på godt 2 timer. Claus havde proklameret, at vi skulle undgå stop undervejs, så jeg var glad for, at JEG ikke havde besøgt baren i lufthavnen…
Vel ude af Dublin gik det mod vest tværs over Irlands sydlige del. Irland har form som en tallerken. Rundt langs kysten er der bjerge og i midten er der fladt, så turen til Galway opleves næsten som at køre i Danmark.
Undervejs gjorde Claus alt, for at holde gæsterne vågne med en større introduktion til Irland. Der var dog en del af gæsterne, der faldt i søvn og undervejs forsvandt nogle af ordene også ud af mit hoved. Pludselig skulle vi beslutte, hvad vi ville have at spise til frokost i morgen. Så vågnede vi alle op.
Vi nåede frem til Galway, blev krøllet ud af bussen og fandt vores kufferter i bagagerummet. I receptionen stod Claus klar - ikke helt med nøglekortene til hans gæster, som han selv sagde. Der var nemlig kommet 2 andre busser samtidig med os, så alt var kaos.
Så er det jo dejligt, at man kan finde sig en plads ved væggen og nyde kaosset i fred og ro. Alt kommer til den der venter. Også vores nøglekort.
Folk stod i kø til en enkelt lille elevator, der ikke var meget større end en telefonboks. Så var det lettere at tage trapperne op til værelse 309, der var et OK værelse dog med udsigt til gaden og en byggeplads, som jeg næsten kunne nå, hvis jeg kunne åbne vinduet nok, til at række armen ud. Vi nåede kun lige at kaste kufferterne ind på værelset, før Claus havde proklameret første aktivitet - en tur på pub, hvor der var live musik.
Vi var ca. 10, der nåede med på turen og Claus skridtede ned af en lang gade mod vest til Taaffes Bar. Her var godt fyldt og det var svært at komme frem til baren. Marie og jeg besluttede at finde en anden bar, hvor der var bare lidt luft.
Ganske tæt på fandt vi Tig Colli, hvor der også var mange mennesker men vi fandt en plads og fik bestilt et par Guinness. Den enlige barmand havde pænt travlt, men han arbejdede ihærdigt, for at servicere kunderne. Marie spottede en anden bar overfor. Der var god tid til aftensmaden, så vi skråede over på The Kings Head. Her var også livemusik og masser af plads. Det var ikke traditionel irsk musik men de to unge fyre på scenen spillede god singalong musik, så stemningen var næsten som en lørdag aften, proklamerede de overfor det spredte publikum.
Vi kantede os gennem gaderne tilbage til hotellet, hvor vi næsten var de første gæster fra holdet. Vi skulle sidde ved spredte borde i restauranten/baren. Øludvalget var stort set som på vores sidste tur til Irland. Carlsberg familien herskede overalt - suppleret med lidt Heineken og Birra Moretti. Jeg fik lavet en lille smagning mellem Guinness og Murphy Stout under middagen. Murphys havde mere kant (bitterhed), hvor Guinness er meget mild og cremet.
Vi kom til at sidde ved et 8 mands bord og fik snakket lidt. Akustikken var desværre ikke så god, så der skulle snakkes pænt højt. Vi kunne vælge 3-4 forskellige forretter og ditto hovedretter. Jeg valgte en grøntsagssuppe, der ledte tankerne hen på gule ærter. Hovedretten bestod af forholdsvis varm laks serveret på en lidt for kold kartoffelsalat. Men det smagte rigtig fint.
Efter maden begyndte folk at sive fra bordene. Nogle gik sikkert i byen og andre i seng. Det havde jo været en lang dag for mange. Marie og jeg fik en varm whisky. Mest fordi Marie havde optræk til dårlig hals. Jeg sympatiserede med hende :)
Så var vi også grydeklare. Klokken var ikke så mange, men vi faldt hurtigt i søvn.
| Oversigt | Næste dag |